Til salg

Boligkøb i Thailand

 

Det første man skal være opmærksom på er, at det i Thailand ikke er tilladt for udlændinge at eje jord. Som udlænding kan man altså godt eje en bygning, men ikke den jord bygningen står på. 

 

Det betyder, at den enkleste form for bolig at købe i Thailand, som udlænding, er en ejerlejlighed. Som køber af en ejerlejlighed ejer man selve lejligheden, mens jorden ejes af ejerforeningen. Som udgangspunkt er det et krav, at mere end halvdelen af lejlighederne i en ejerforening ejes af thai statsborgere, men der findes undtagelser fra disse regler. 

 

Hvis det du ønsker at købe er en villa, findes der den mulighed at man køber huset (bygningen) og lejer grunden på en langtidskontrakt på 30 år, eventuelt kombineret med ret til at forlænge i yderligere én eller to perioder på 30 år, samt option på at købe jorden, hvis reglerne ændrer sig i fremtiden, eller hvis ejendommen videresælges til en thai statsborger. En anden mulighed er at etablere et selskab, som kan købe jorden. Hvis du køber af en professionel bygherre, vil den pågældende typisk have en model for købet klar. Det gør det nemmere at gå til, selv om det naturligvis er vigtigt også med sin egen rådgiver at sikre sig, at en foreslået model er holdbar og at dokumenterne er korrekt udarbejdet. 

 

Med hensyn til købsomkostninger, så skal du være forberedt på ca. 2-3% af købesummen i handelsomkostninger, stempelafgift, mv., som normalt deles mellem køber og sælger. 

 

Du bør sikre dig, at du har advokatbistand eller anden kvalificeret professionel rådgiver med, når du køber bolig i Thailand. Selv en seriøs, professionel bygherre er ikke din rådgiver og du bør have egen rådgiver med, uanset hvor god dialogen med sælger er. 

 

Ud over de allerede nævnte forhold bør din advokat f.eks. kontrollere lokalplaner, ejendomsregistret og i enhver handel er det naturligvis et must fysisk at inspicere ejendommen, ikke mindst hvis du køber en brugt ejendom. Vær også opmærksom på, at de penge du køber for bliver korrekt indført og registreret i Thailand.

Ring til os og book et møde

9388 1671

Kunderne siger...

 

Da vi besluttede evt. at ville investere i fast ejendom i Thailand, undersøgte jeg lidt på forholdene. F.eks. ville jeg finde ud af, om der var nogle på markedet, jeg turde handle med.

I min søgen stødte jeg på Ringkøbing Bank, der i et eller andet omfang var involveret i dette marked. Gennem Ringkøbing Bank fandt jeg frem til to firmaer, som banken mente, var de mest seriøse, af dem de kendte til.

Inden jeg tog til Thailand, havde min hustru og jeg et indledende møde med agenten i Aalborg, Peer Runge. Det var et positivt og betryggende bekendtskab, der absolut ikke skræmte os og vi endte med at købe 2 huse i Thailand.

 

Svend Mortensen, Aalborg

VI GLEMTE AT REJSE HJEM

 

Vi var nået til et punkt i vort liv, hvor der skulle ske noget helt nyt og vi overvejede at prøve lykken i Thailand. På et informationsmøde om boligkøb i Thailand kom vi i kontakt med Peer Runge og allerede fra vort første møde var der en rigtig god kemi imellem os og vi havde stor tillid til hans råd og vejledninger. Det hele endte med at vi købte en rigtig flot bolig i Oriental Beach Pearl resortet ca. 35 km syd for kongebyen, Hua Hin. Senere hen købte vi, som investering, endnu en bolig, via Peer Runge, og nu 10 år senere bor vi stadigvæk i Thailand og er rigtig glade for at bo og arbejde i dette dejlige land. Vi mødes ofte med Peer Runge, når han er på job i Thailand.

 

Dorte & Henrik Tvilling

DEN BEDSTE ALDER

 

Der er nogen som siger den 3. alder er den bedste alder og som vores har formet sig indtil videre er vi meget tilbøjelig til at sige det passer på en prik. Gennem vores søn og svigerdatter, som allerede havde købt hus i Thailand og handlet med Peer Runge, så blev vi ret hook på at se om det var noget for os og vi må sige at Peer gjorde et særdeles godt indtryk og med hans kyndige råd og vejledning fik vi sørme også købt en rigtig dejlig bolig i Thailand. Vi nyder livet og det dejlige varme klima herude og vi tror på at disse faktorer vil være medvirkende til at vi måske kan leve lidt længere end vi kunne i det kolde nord.

 

Jytte & Bent Boriths, Thailand